tirsdag den 2. januar 2018

En sprængfarlig bog!


“Det er for sent ...” mumler hun. Lyset fra gaden forsvinder, og der bliver bælgmørkt. Kun hun lyser op med et næsten magisk lilla og grønt skær.
“Flygt. Beskyt dig selv,” siger hun og kigger på mig.
Der står gnister ud fra hendes hud, og farver og stjerner hvirvler omkring hende. Så følger en eksplosion af lys. Murene smuldrer og bliver til støv for vores øjne.


GHOST 3 er endelig udkommet, og denne gang møder Danny en sprængfarlig pige. Hun hedder Malou - eller Nordlys - og har evnen til at gøre sin krop til en bombe.

Det er en farlig egenskab, og selvfølgelig er forretningsmanden Staal ude efter hende! Hvilke skumle planer har Staal, og overlever GHOST sit møde med pigen, der var en bombe?